
Susanna Christina Møller
Content CreatorProduktudvikling med fokus på brugerne
Hos Lessor vil den fremtidige produktudvikling i højere grad end tidligere fokusere på, hvad I som brugere ønsker. Vi vil vide, hvad I tænker og mener. Hvad kan I lide, og hvad kan I ikke lide? Vi ønsker indsigter. Det er nemlig det, der skal til, for at vi kan skabe værdi for jer som brugere af løsningerne.

Slut med gisninger og gætterier! Nu vil vi vide, hvad du og vores andre kunder har brug for, og hvorfor I har brug for det. Derfor ønsker vi fremover at inddrage jer i udviklingen af LessorLøn og LessorWorkforce - og I vil være en del af processen helt fra start.
Hos Lessor har vi i nu 50 år udviklet lønløsninger til det danske marked. Lovgivningen er naturligvis helt afgørende for, hvordan løsningerne udformes, og hvilke funktioner der stilles til rådighed. Sådan vil det også være i fremtiden - hvor vi samtidig ønsker at sætte brugeropleven endnu mere i fokus.
Forretning går ud på at tilbyde en vare, som kunden kan bruge og bliver glad for. Så enkelt kan det formuleres. Og det er, uanset om varen er koncertoplevelser, cykelhjelme eller software. Men hvordan sikrer man bedst muligt, at kunden rent faktisk har glæde af varen?
Velkommen i maskinrummet hos Lessor
Svaret ligger naturligvis lige for: kundeinddragelse. Ja, selvfølgelig - men ikke blot i form af en mailkorrespondance eller et telefonopkald. Når vi taler kundeinddragelse hos Lessor - ja, så mener vi det alvorligt. Vil vi nemlig gerne i kontakt med vores kunder både tæt og ofte.
Derfor inviterer vi nu dig og dine kolleger indenfor i maskinrummet hos Lessor. Vi beder jer om at være med allerede dér, hvor vores første spæde idéer udvikles, og helt frem til den dag, hvor løsningen sættes i produktion. Og vi har brug for jeres respons og uforbeholdne mening i alle faserne. Løbende indsigt i, hvad I har brug for, og hvordan I bruger funktionerne og løsningerne, betyder nemlig, at vi får mulighed for straks at justere, hvis I skulle mene, at vi er på vej i den gale retning.
Resultatet er en betydelig kortere vej fra idé til frigivelse og ikke mindst løsninger, som vi ved, at vores kunder har glæde af.
'Ved jeg overhovedet, hvad jeg har brug for?'
Det spørgsmål er der nok mange, der stiller sig. For hvordan ved man, om man har brug for noget, som ikke findes endnu? Hvis Henry Ford for 100 år siden havde spurgt sine kunder, hvad de ønskede sig, havde de svaret hurtigere heste.
Så, nej - ingen ved præcis, hvad de har brug for, og hvad der i sidste ende skaber værdi. Derfor er opgaven for os hos Lessor ikke blot at stille dig de rigtige spørgsmål, men også at stille spørgsmålene på de rigtige tidspunkter og lytte til det, der bliver sagt - såvel som det, der ikke bliver sagt. Det er meget almindeligt, at man i starten af en proces ikke mener det samme som sidst i processen.
Gemmes eller glemmes?
Og hvad er så det omtalte maskinrum egentlig for en størrelse?
Det kan være et fysisk sted - på vores adresse, jeres adresse eller en helt tredje adresse. Vi har allerede gjort os de første erfaringer med fokusgrupper og vil på sigt også etablere fora med blot en enkelt eller ganske få deltagere.
I andre tilfælde vil maskinrummet udfolde sig i form af et spørgeskema, som vil bede jer besvare. Uanset formatet præsenterer vi jer for små funktionelle, testbare dele af den endelige løsning – en skitse – og det er her, I skal fortælle os, om vi er på rette vej eller ej. I sidste ende er det selvfølgelig det samlede feedback-billede, der bliver afgørende for, om et givent element skal gemmes eller glemmes.
Glæd dig. For det gør vi.
Emner:
Relaterede artikler

Opdatering af satser i 2025 – find de nye satser her
Først og fremmest vil vi ønske et rigtig godt nytår og velkommen til lønåret 2025 - et nyt år, som byder på nye satser fra Skat. Når rådhusklokkerne ringer det nye år ind, gælder der nemlig nye satser, som skal opdateres inden den første lønkørsel. For at hjælpe dig godt på vej, har vi samlet de ny…

Anne Skov Lykke Rasmussen
Field Marketing Manager
Automatik før, under og efter lønkørsel
Automatik er et ord, der er svært at komme udenom, når vi bliver bedt om at beskrive LessorLøn. Lønsystemet er nemlig automatiseret i en meget høj grad. Det betyder naturligvis ikke, at de manuelle opgaver en gang for alle er ryddet af bordet. Men når det er sagt, er der en lang række opgaver, som d…

Susanna Christina Møller
Content Creator
Fremtidens medarbejdere: Hvad skal du som arbejdsgiver forvente?
De fleste arbejdsgivere har allerede opdaget, at mange medarbejdere i dag stiller nye krav til arbejdspladsen og har en anden opfattelse af, hvad arbejdet skal fylde i livet. Men fortsætter disse tendenser mon, og hvad skal vi forvente af fremtidens medarbejdere? Nu er det jo som bekendt svært at sp…
