
Susanna Christina Møller
Marketing Project ManagerFerieloven: Vær opmærksom på fristerne i august!
Det er nu næsten et år siden, at samtidighedsferien trådte i kraft, og den nye ferielov dermed blev fuldt implementeret. Det betyder, at fristen for udbetaling af ferietillæg og fristen for indbetaling af feriemidler nærmer sig.

Helt konkret drejer det sig dels om udbetaling af ferietillægget for perioden fra den 1. juni til den 31. august og dels om indbetaling af feriemidler til Lønmodtagernes Feriemidler. Læs med her - og vær sikker på at overholde fristerne.
Udbetaling af ferietillæg
Hvis I i jeres virksomhed har valgt at udbetale ferietillægget to gange om året, skal du huske, at ferietillægget for perioden fra den 1. juni til den 31. august skal udbetales med august-lønnen. Læs mere om den nye model for udbetaling af ferietillæg.
Indbetaling af feriemidler til Lønmodtagernes Feriemidler
Indbetalingen af feriemidler til Lønmodtagernes Feriemidler er frivillig. I kan med andre ord vælge
- at lade Lønmodtagernes Feriemidler stå for administrationen af feriemidlerne - eller
- at administrere feriemidlerne selv
Uanset hvad I vælger, skal Lønmodtagernes Feriemidler have besked om jeres beslutning senest den 31. august 2021.
Hvis I vælger at overlade administrationen til Lønmodtagernes Feriemidler, skal I indbetale feriemidlerne senest den 31. august 2021.
Få helt styr på fristerne og den nye ferielov
Vil du være sikker på altid at have helt styr på fristerne og på reglerne i den nye ferielov i det hele taget, kan du med fordel tilmelde dig kurset Sådan håndterer du ferieloven på Lønskolen.
Emner:
Relaterede artikler

Opdatering af satser i 2025 – find de nye satser her
Først og fremmest vil vi ønske et rigtig godt nytår og velkommen til lønåret 2025 - et nyt år, som byder på nye satser fra Skat. Når rådhusklokkerne ringer det nye år ind, gælder der nemlig nye satser, som skal opdateres inden den første lønkørsel. For at hjælpe dig godt på vej, har vi samlet de ny…
