
Anne Rasmussen
Marketing Communication SpecialistNy ferielov på trapperne - så langt er vi hos Lessor
Måske har du allerede været på uddannelse i den nye ferielov, så du ved, hvad den betyder for dig og dine medarbejdere. Men hvordan er det nu lige med hensyn til lønsystemet, tidssystemet eller et af de andre administrative systemer?

Den nye ferielov har vores fokus her i starten af 2019, og vi er snart klar til at håndtere ændringerne, som den nye lovgivning bringer med sig.
I Lessor arbejder vi derfor benhårdt på at få de nødvendige håndtag på plads i god tid, inden de forskellige faser omkring ny ferielov træder i kraft.
De fleste ændringer skal foretages i lønsystemet, og vi skal nok give besked, når der er opdateringer klar.
Her giver vi dig et samlet overblik over de forskellige perioder, og hvad du skal være opmærksom på i forhold til overgangen til den nye ferielov.
Overordnet kan vi inddele overgangen til den nye ferielov træder i kraft i tre perioder.
1. Kort ferieår
Vi er lige nu i et kort ferieår. Det korte ferieår startede den 1. januar 2019 og løber frem til den 31. august 2019.
I denne periode bliver der ikke ændret på ferieafregningen.
Det betyder, at optjening og beregning af dine medarbejderes ferie foregår efter den nuværende ferierordnings regler frem til 31. august 2019.
Dine medarbejdere optjener på de otte måneder lidt over 16 feriedage, som de kan holde i sommeren 2020. Al ferie, der ikke bliver holdt, overføres automatisk til den nye ferieordning.
2. Overgangsordning
Overgangsordningen løber fra 1. september 2019 til 31. august 2020. Her bliver alle feriedage indefrosset.
Ordningen er sat i værk for at holde styr på de ekstra opsparede feriedage inden den nye ferielovs start.
Det betyder, at medarbejdere i denne periode kan holde opsparet ferie fra det foregående år. Når overgangsordningen slutter, kan medarbejdere holde ferie i takt med, at de sparer feriedage op.
3. Samtidighedsferie
Samtidighedsferien træder i kraft den 1. september 2020. Efter denne dato optjener medarbejdere det samme antal feriedage som i dag, men nu kan medarbejderne afholde ferie samtidig med, at de optjener feriedagene.
Ferieåret kommer til at vare 12 måneder og løber fra 1. september til 31. august, mens perioden for afholdelse af ferie løber fra 1. september til 31. december det efterfølgende år.
Hvad så nu?
Processerne har vi styr på hos Lessor, og vi er allerede godt i gang med at tilpasningerne af systemerne. Så snart vi har opdateringer klar til dig, skal vi nok melde det ud. Indtil da får du et godt råd med på vejen: Husk at holde styr på ferieregnskabet!
Det vil sige, at virksomheden skal sørge for, at medarbejderne får afholdt eller overført ferie.
Det er desuden vigtigt at tage stilling til, om medarbejdernes optjente feriepenge skal blive i virksomheden under overgangsperioden, eller om virksomheden vil afregne til den nye feriekasse.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om den nye ferielov, så tag et kig på vores halvdagskursus om netop den nye ferielov. Vi planlægger løbende nye datoer for kurset.
Emner:
Relaterede artikler

Opdatering af satser i 2025 – find de nye satser her
Først og fremmest vil vi ønske et rigtig godt nytår og velkommen til lønåret 2025 - et nyt år, som byder på nye satser fra Skat. Når rådhusklokkerne ringer det nye år ind, gælder der nemlig nye satser, som skal opdateres inden den første lønkørsel. For at hjælpe dig godt på vej, har vi samlet de ny…

Anne Skov Lykke Rasmussen
Field Marketing Manager
Automatik før, under og efter lønkørsel
Automatik er et ord, der er svært at komme udenom, når vi bliver bedt om at beskrive LessorLøn. Lønsystemet er nemlig automatiseret i en meget høj grad. Det betyder naturligvis ikke, at de manuelle opgaver en gang for alle er ryddet af bordet. Men når det er sagt, er der en lang række opgaver, som d…

Susanna Christina Møller
Content Creator
Sikkerhed for, at alle tal stemmer inden lønkørsel
Som lønbogholder ved du, at tallene skal stemme. Med muligheden for lønberegning i LessorLøn kan du lave lige så mange prøvelønkørsler, som du har brug for inden bogføring af lønnen. Det giver dig langt større sikkerhed - både for, at den løn, du udbetaler, er korrekt, og at alle tilhørende poster e…
